Anlæggets økonomi:

 

Solcellefest?

 

Vi har den 21-08-2012 af egne opsparede midler investeret ca. 140.000 kr. i et solcelleanlæg med en effekt 7350 KWp lovmæssigt reduceret til 6000 KWp. Den årlige ydelse er af leverandøren med vores geografiske pladsering, taghældning og skyggeforhold anslået til 6300 KWH. I et første år har anlægget ganske flot produceret 7427 KWH, måske grundet den gode sommer i år 2013, men man må påregne et fald i ydelsen hen over årene, da solcellerne degraderes med tiden.

 

Der skal også tages højde for at anlægget ved fejl kan være ude af drift, det skete faktisk mens vi var på ferie, hvor en frekvenstilpasningsfejl til el-nettet slog HPFI-relæet fra. Lige i de fire dage, som var nogle af de bedste rent solmæssigt, ville anlægget nok have produceret næsten 50 KWH om dagen - et tab på næsten 100 kr. om dagen. Man må også forvente udgifter til vedligehold og på sigt udskiftning af inveteren, som er den del der er størst slidtage på.

 

Med en elpris i år 2013 på 2 Kr. pr. KWH. og en ydelse på 6300 KWH årligt giver det en direkte besparelse på 12.600 kr. årligt.

 

Lidt frækt beregnet en udgift 140.000 Kr. delt med 12.600 Kr. giver en tilbagebetalingstid på 11,7 år.

 

På plussiden vil elpriserne nok stige, men hvor meget?

 

På minussiden kommer der udgifter til vedligehold og på sigt en forventet udskiftning af anlæggets dyreste del, nemlig inverteren til omkring 20.000 Kr. samt nedetid, hvor anlægget er ude af drift.

 

Solcellefest: Det det gør det til en god investering, er tanken om at anlægget bidrager til mindre forurening til glæde for vores efterkommere, det er da en fest! Men det som omtales som solcelle fest af tåbelige forhandlere, politikere og medier er skudt helt forbi, blandt andet har det udtryk har bidraget til manglende forståelse hos dele af befolkningen og især politikere.

 

Solcellelovs ændring:

Hvis den nye solcellelov skulle gælde for vores solcelleanlæg, ville det have betydet en økonomisk katastrofe for os. Faktisk er vi kun i stand til at udnytte omkring 25% af strømmen når den produceres, til trods for at vi f.eks. hovedsaligt kun vasker tøj mens anlægget producerer strøm. Der er fra politisk side brugt et tal på 40%. (I år 2013 er værdien 27%). Det ville have betydet at resten af den producerede el skulle sælges til nettet for en langt lavere pris. Så er festen forbi - det nærmer sig tyveri. I denne tid forhandler nogle af de politiske partier om at give særligt tilskud for solceller, som er indbygget i taget af arkitektoniske årsager - igen mangel på forståelse - solcelle anlæg som er indbygget i et tag giver lavere ydelse end når det er løftet lidt over tagfladen - det er kun lyset som omdannes til el, varmens virkning har derimod negativ virkning.

 

Har vi gjort en god investering ved at købe et solcelleanlæg:
Det er faktisk umuligt at vide, selv om det i øjeblikket ser ud til, at vi kan tjene vores investering tilbage.


Vores tidligere solvarmeanlæg blev en stor fiasko, da en temmelig dyr rustfri stålbeholder ikke holdte tæt i svejsningerne og måtte udskiftes og fuldstændig ødelagde økonomien i det.


Noget lignende kan ske med vores solcelleanlæg:
Holder solcellerne eller er de fejlbehæftede og skal udskiftes?
Hvornår skal inverteren udskiftes?
Kommer der nye afgifter oveni?

 

Laver politikerne igen løftebrud, som det skete med efterlønnen, og ændrer nettoordningen en gang til?

 

Vi vil være lykkelige bare vores investering tjener sig hjem!

Solarlog - Solceller - Ja tak! Tænk på vores efterkommere © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Powador10 - Solceller - Ja tak! Tænk på vores efterkommere © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Scheuten-P60-245W © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch